Miljø og sundhed

  • Kulstofnanorørs fysisk-kemiske egenskaber forudsiger langvarig inflammation i lungerne på mus
    Set fra et teknisk perspektiv, så er kulstofnanorør et af de mest lovende og brugbare nanomaterialer på markedet, men sundhedsmæssigt er de et af de mest bekymrende. Kulstofnanorør kan have meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber. Tidligere studier viser, at typen og graden af deres akutte lungetoksiske effekter afhænger af deres fysiske og kemiske opbygning. I et nyligt publiceret studie har vi valgt at fokusere på kroniske lungetoksiske effekter. Her undersøger vi, om kulstofnanorør giver langvarige vævsskader i lungerne og om disse, ligesom med akutte effekter, kan forudsiges ud fra kulstofnanorørenes fysisk-kemiske egenskaber. Miljø og sundhed 25. årgang, nr. 1, maj 2019, side 3-10.
  • Sammenligning af farligheden af partikler fra brændende stearinlys og dieseludstødningspartikler
    Det er nærliggende at sammenligne farligheden af partikler fra levende lys med andre typer af forbrændingspartikler, herunder dieseludstødningspartikler eller partikler, som er opsamlet i udendørsluften ved trafikerede veje i byer. I nærværende projekt undersøgtes farligheden af partikler fra stearinlys med to typer af dieseludstødningspartikler kaldet SRM2975 og A-DEP. Miljø og sundhed 24. årgang, nr. 3, december 2018, side 24-30.
  • Kunstig alveole kan forudsige giftighed af imprægneringsprodukter
    Har du tænkt ”skidt pyt, det går nok”, og så sprayet din sofa for lukkede vinduer eller dine sko på badeværelset? Så har du måske udsat dig selv for unødig fare. Imprægneringsprodukter gør nemlig et antal mennesker syge hvert eneste år. Miljø og sundhed 24. årgang, nr. 1, april 2018, side 18-21.
  • Kulstofnanorørs fysisk-kemiske egenskaber og deres effekt på akutfaseresponset i blodet efter eksponering
    Det er velkendt, at indånding af kulstofnanorør forårsager forskellige skadelige effekter i lungen. Men forskningen har ligeledes vist, at lungeeksponering for kulstofnanorør kan udløse et stærkt akutfaserespons i blodet, som er blevet linket til en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Da kulstofnanorør kan have forskellige fysisk-kemiske egenskaber, satte vi os for at klarlægge sammenhængen mellem forskellige fysisk-kemiske egenskaber ved kulstofnanorør og niveauet af to kendte akutfaseresponsproteiner i blodet på mus. Miljø og Sundhed, 23. årgang nr. 2, september 2017, side 16-25.
  • Fysisk-kemiske egenskaber ved kulstofnanorør forudsiger inflammation og DNA-skade i lungerne
    Indånding af kulstofnanorør forårsager forskellige skadelige effekter i lungen. Men det er endnu uklart, hvilke af kulstofnanorørenes fysisk-kemiske egenskaber, der forårsager de forskellige helbredsskadende effekter. Vi satte os derfor for at klarlægge sammenhængen mellem forskellige fysisk-kemiske egenskaber ved kulstofnanorør og forekomsten af inflammation og DNA-skade i lungerne på mus. Artikel i Miljø og sundhed 22. årgang nr. 2, december 2016, side 3-10.
  • Kemi på arbejdet: find toksikologien på internettet
    Internettet giver hurtig adgang til et væld af information om kemikalier i arbejdsmiljøet – og ofte gratis. Find masser af links på www.ami.dk/tokslinks. Artikel i Miljø og sundhed 22. årgang nr. 2, december 2016, side 25-30.
  • Hvor langt er vi nået? Status over forskning i nanosikkerhed
    Nanoteknologi blev skudt i gang i starten af 1990’erne, og nanotoksikologien fulgte efter i 00’erne. Her 15 år senere er vi blevet meget klogere. Vi ved, det er farligere at indånde partikler i nanostørrelse sammenlignet med større partikler med samme kemiske sammensætning pr. masseenhed. Således udgør de frie partikler det største problem, og de findes hovedsagligt i produktion af de produkter, som indeholder nanomaterialerne. Vi har ingen sikker viden om udbredelse af nanomaterialer i dansk produktion. Fra arbejdspladsmålinger ved vi, at der håndteres nanomaterialer på danske arbejdspladser, og at danske arbejdstagere eksponeres for nanomaterialer. Det danske arbejdsmarkedssystem er i gang med at håndtere udfordringen, ikke mindst på basis af resultaterne fra Dansk Center for Nanosikkerhed. Miljø og Sundhed, volume 21, nr. 3, 2015, side 3-12.
  • Nanopartikler i arbejdsmiljøet – en risiko for mandlig frugtbarhed?
    Ufrivillig barnløshed bunder i mange tilfælde i mandlige faktorer. Årsagerne, herunder risikofaktorer i arbejdsmiljøet, er imidlertid dårligt belyst. Ny forskning viser, at indånding af nanopartikler kan påvirke sædkvalitet. Påvirkningen kan finde sted både når eksponeringen sker i voksenlivet og i fostertilstanden. Miljø og Sundhed, volume 21, nr. 2, 2015, side 15-22.
  • Kroppens reaktion på lungeeksponering for forskellige typer af kulstofnanorør – et studie i mus
    Indånding af kulstofnanorør udløser et langvarigt inflammatorisk respons i lungen viser forskningen. Men forårsager forskellige typer af kulstofnanorør det samme biologiske respons? Og hvad er effekten, når inflammatoriske signalmolekyler sendes rundt i hele kroppen? Det var hovedspørgsmålene i et nyligt afsluttet ph.d.-studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Roskilde Universitet. Miljø og Sundhed, volume 21, nr. 2, 2015, side 31-38.
  • Øger indånding af (nano)partikler risikoen for hjertekar-sygdom?
    Vi rapporterer, at lungedeponering af nanopartikler inducerer et langvarigt akutfaserespons i lungen, som også medfører forøgede mængder af serum Amyloid A protein i blodet, forøgede mængder af LDL og nedsatte mængder af HDL hos mus. Både høj LDL, lav HDL og akutfaserespons er hver for sig associeret med forøget risiko for hjerte-kar-sygdom, og det tyder på, at indånding af nanopartikler kan forøge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Miljø og Sundhed, volume 19, nr. 1, 2013, side 3-7.
  • Dansk Center for Nanosikkerhed
    Vi ved nu, at nanopartikler er farligere end større partikler med samme kemiske sammensætning. Vi giver her en status over eksisterende viden og præsenterer det nye center for nanosikkerhed. Miljø og Sundhed, volume 18, nr. 2, 2012, side 30-38.