Magasinet Arbejdsmiljø

  • Kan nano skade mænds sæd?
    Ny forskning peger på, at sædkvaliteten hos mus ikke bliver påvirket af nanopartikler af kulstof. Men resultaterne strider mod andre studier. Derfor er det fortsat vigtigt at forske i, hvordan nanopartikler påvirker fertiliteten.
    Nyhed, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 12, 2018, side 10.
  • Forskere på job i forsvaret: Undersøger partikler fra flybrændstof
    Når flymekanikere og andet personale tjekker ind på Fighter Wing Skrydstrup, ved de faktisk ikke, om de partikler, de indånder i løbet af en arbejdsdag, er skadelige for dem. Der mangler nemlig viden på området. Derfor er Forsvaret nu gået sammen med forskere fra Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA om at undersøge problemet.
    Baggrund, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 10, 2018, side 12-15.
  • Urinprøver og vådservietter i Hangar 3
    79 medarbejdere på Fighter Wing Skrydstrup har lagt krop til en undersøgelse af, om arbejde omkring F-16 kampfly og i hangaren udsætter medarbejderne for skadelige stoffer i arbejdsmiljøet.
    Baggrund, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 10, 2018, side 16.
  • Den gode nyhed: Klassisk forebyggelse virker
    Støvpartikler i arbejdsmiljøet er under mistanke for at forårsage hjertekarsygdom, men den gode nyhed er, at de forebyggelsesmetoder, vi kender i dag, virker.
    Baggrund, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 8, 2018, side xx.
  • Støv på jobbet kan øge risiko for hjertekarsygdom
    Støvende arbejdsprocesser kan øge risikoen for at få hjertekarsygdom, viser ny forskning. Vi skal blive bedre til at forebygge indånding af støv, og så bør det undersøges, om grænseværdierne for en række partikler skal revurderes, mener professor.
    Baggrund, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 8, 2018, side xx.
  • Forskere: Grænseværdier for zinkoxid bør ændres
    Indånding af stoffet zinkoxid kan være skadeligt ved koncentrationer langt under den danske grænseværdi, viser studie. Tysk forskergruppe og dansk professor anbefaler, at grænseværdien sættes ned.
    Magasinet Arbejdsmiljø nr. 8, 2018, side xx
  • Danskerne bliver stadig udsat for kemi på jobbet
    Farlig kemi er fortsat en del af danskernes arbejdsliv, viser ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Der er behov for et større fokus og systematiske målinger på arbejdspladserne, mener eksperter.
    Tema: Kemi, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 3, 2018, side 22-25.
  • Kunstig lunge kan erstatte dyreforsøg
    En ny metode kan vise, om imprægneringsprodukter kan give lungeskader. Metoden kan hjælpe til et mere sikkert arbejdsmiljø, og forskerne arbejder på at få den godkendt som alternativ til test på forsøgsdyr.
    Tema: Imprægnering, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 12, 2017, side 20-21.
  • Imprægnering er effektivt – men kan være farligt
    Hvert år gør imprægneringsprodukter et antal mennesker syge på jobbet eller i hjemmet. Når imprægneringen påføres som spray, kan den kemiske blanding trænge dybt ned i lungerne, hvor den kan gøre skade, hvis den er giftig.
    Tema: Imprægnering, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 12, 2017, side 22-27.
  • Imprægnering kan ødelægge vital del af lungerne
    Når man indånder giftige imprægneringsprodukter, skader de lungesurfaktanten – en væskefilm i lungerne, der er nødvendig for at kunne trække vejret normalt.
    Tema: Imprægnering, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 12, 2017, side 28.
  • En ud af ti virksomheder anvender nanospecifik vejledning til APV
    Hovedparten af de virksomheder, der arbejder med nanomaterialer, udarbejder en kemisk APV, mens kendskabet til og brugen af AT’s nanospecifikke vejledning er begrænset, viser ny undersøgelse. Det kan være et problem, hvis der er tale om et nanomateriale, der er farligt at indånde – eller som optages i kroppen på anden vis.
    Baggrund: Nanosikkerhed, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 4, 2017, side 12-15.
  • Find kemikalierne på nettet
    Internettet giver hurtig adgang til et væld af informationer om kemikalierne i vores arbejdsmiljø. Sitet www.nfa.dk/tokslinks guider dig til de bedste.
    Nyhed, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 2, 2017, side 12-15.
  • Nanoforsker i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter
    Forskernes resultater inden for nanosikkerhed er kommet ud over rampen. Det er lykkedes via et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, fortæller professor Ulla Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun har netop fejret 25-års jubilæum som forsker i kemisk arbejdsmiljø.
    Interview, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 11, 2016, side 28.
  • Brandfolk i forskningens tjeneste
    Knap 40 værnepligtige redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen har lagt krop til en undersøgelse af, om brandfolk er godt nok beskyttede mod sod og partikler, når de er på indsats.
    Baggrund: Biobrand, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 1, 2016, side 12-14.
  • Forskere undersøger, hvad der sker, når brandfolk udsættes for røg og sod under brandslukning
    Røgen fra en ildebrand indeholder sod og partikler, som er skadelige at indånde. I Danmark skal brandfolk derfor bære indsatsdragt med hjelm og fuld åndedrætsbeskyttelse, når de udsættes for røg og partikler. Men nu undersøger forskere, om korrekt brug af værnemidlerne beskytter brandfolkene mod eksponering for røgen og dermed også mod de mulige skadelige påvirkninger.
    Baggrund: Biobrand, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 1, 2016, side 16-17.
  • Nanopartikler spredes fra lungerne til lever og hjerte
    Små mængder titaniumdioxid (TiO2) nanopartikler trænger via lungerne på mus ud i blodkarrene og ophobes blandt andet i lever og hjerte. Samtidig påvirkes den måde, gener og proteiner reguleres og dannes i både lever og hjerte.
    Magasinet Arbejdsmiljø nr. 12, 2015, side xx
  • Nanoteknologien buldrer frem på arbejdspladserne
    Man kan ikke se en nanopartikel med det blotte øje. Nogle er sundhedsskadelige, mens andre er helt ufarlige. En af de store udfordringer for arbejdspladserne er at få overblik over, om der er nano i arbejdsmiljøet – og derefter at tage de rigtige forholdsregler.
    Tema: Nano, Magasinet Arbejdsmiljø nr. 11, 2015, side 20-24.
  • Lange, lige nanorør udfordrer kroppens forsvarssystem
    Lange, lige kulstofnanorør har tilsyneladende lettere ved at undslippe kroppens forsvarssystem end korte, krøllede kulstofnanorør. Det kan være årsagen til, at nogle typer af kulstofnanorør har asbestlignende effekter.
    Magasinet Arbejdsmiljø nr. 9, 2015, side